Kurvemager | Mine Forældre ernærede sig som kurvemagere og salg af kurve fra butikken i Lyngby. Som barn var jeg altid med i butikken og jeg er derfor opvokset med at flette og har altid beskæftiget mig med håndværket. Først med flet af diverse fletsæder, siden med peddigrørsflet og senest med pileflet og flet i alverdens materialer. Netop det med at flette i pil - og alverdens materialer, har virkelig grebet mig. Gennem de senere år har det udviklet sig kraftigt, og mulighederne er nærmest uudtømmelige. Mange af mine kurve er ofte bygget op omkring materialer, som havet, lyset og luften har gjort klar til brug, og mange af mine kurve indeholder materialer som plast, ledning, glas, metal, sten etc. |